Gå til indhold
shanghai

Mød generalkonsulen

Generalkonsul, Ambassadør Mikael Hemniti Winther

Den 1 september 2022 tiltrådte ambassadør Mikael Hemniti Winther som generalkonsul for Danmark i Shanghai.

Ambassadør Winther har en lang karriere som dansk diplomat, hvor han har repræsenteret Danmark i adskillige lande. Som generalkonsul i Shanghai bidrager han med en stor viden og erfaring fra en række ledende poster i den danske udenrigstjeneste, hvor han har haft det meste af sit arbejdsliv i Asien og i forskellige kontorer i Udenrigsministeriet i København.

Fra 2008 til 2018 var Mikael Winther Danmarks ambassadør i Irak, i Thailand (med akkreditering i Myanmar og Cambodia) og i Bangladesh. Han var souschef på den danske ambassade i Vietnam fra 2001 til 2005 og ambassadesekretær på ambassaden i Thailand fra 1995 til 1998.

Ambassadør Winther har også besat en række ledende stillinger i Udenrigsministeriet i København, herunder i kontoret for Asien og Stillehavet. Han har også været fuldmægtig i kontoret for humanitære anliggender, arbejdet med multinationale organisationer og i kontoret for Nordamerika og handelspolitik.

Mikael Winther har en kandidatgrad i international økonomi fra Copenhagen Business School (CBS). Han har været ekstern lektor på CBS og på Københavns Universitet (KU) ved Institut for Statskundskab. I 2022 blev han ansat som censor på Københavns Universitet, Institut for Statskundskab.

Mikael Hemniti Winther er født i London den 5. juli 1960. Han er gift med Ratanawadee Hemniti Winther, som er formand for AIP Foundation Thailand og AIP Denmark, en international NGO, der arbejder på at fremme trafiksikkerhed.

Som generalkonsul for Danmark i Shanghai står Mikael Winther i spidsen for Danmarks repræsentation i Shanghai og de omkringliggende kinesiske provinser Jiangsu, Zhejiang, Anhui, og Jiangxi.

Kontakt

 

Ambassadør Mikael Hemniti Winther

Generalkonsul for Danmark i Shanghai

Ms. Fang Yazhe

Personlig assistent til Generalkonsulen af Danmark i Shanghai, [email protected]

 

Play video
Introduktion til det kongelige danske generalkonsulat i Shanghai